Preben Damsgaad

Jeg er selvlært kunstner og har malet i 10 år

Jeg er meget inspireret af mine omgivelser. Jeg elsker stærke farver og harmoniske farvesammensætninger.
Når man først er kommet i gang med at male, så lever man sig helt ind i det, kunst er en sjov ting især at male indenfor fantasi verdenen. Jeg er meget inspireret af farver, former og strukturer og jeg forsørger at overføre disse elementer til mit lærred og dermed forme et spændende maleri. Min inspiration hentes også på rejser – til det varme i fjerne Østen eller i det kolde klima i Grønland.

Mine malerier er opbygget af mange lag på lag, jeg arbejder med pensel/svampe og spartel. Jeg arbejder primært med akryl på lærred. Mine farvevalg er oftest stærke og klare farver. Jeg maler abstrakt og enten i jordfarver, guld eller med farver med ”knald” på. Det abstrakte maleri er en svær konstruktion. Farver giver liv og har en masse at fortælle til modtageren.

Mine malerier skal sprede glæde for øjet og hjertet.

Jeg har haft udstilling af mine malerier hos Trelleborggård Blomster og Relax Spa på Ingemannsvej i Slagelse og udstiller i øjeblikket hos Desiree Design i Korsør, frisørerne Karen og Solveig i Slagelse og i Kr. Stillinge forsamlingshus i Kirke Stillinge ved Slagelse.

Kontakt mig for nærmere aftale om udstilling eller køb af maleri.